Et stabilt springbræt til job og uddannelse
Har du svært ved at finde et job eller vide hvilke type job, der vil være noget for dig? Virksomhedspraktik er et effektivt værktøj til at få foden indenfor en virksomhed. Ofte bliver det til ordinær beskæftigelse eller løntilskud med jobgaranti. Måske bliver du klogere på dine job- og uddannelsesvalg - eller opnår bedre forståelse for din arbejdsevne, styrker og svagheder. Men det kræver, at du er motiveret og har lyst til at komme godt i gang med dit ungdoms- og voksenlivet.
Virksomhedspraktik & løntilskud – forsikring og samarbejdsaftale
Målet med din virksomhedspraktik kan være mange. Det kan eksempelvis være en kort praktik på 4 uger (oplæringsperiode) med jobgaranti eller løntilskud. At være i løntilskud (tilskud til virksomheden) betyder ikke noget for dig.
Det kan også være en længerevarende praktik på eksempelvis 13 uger eller mere - med henblik på en langsom indgang til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktikken kan være dit redskab til drømmejobbet.
Du har mulighed for at tilbyde en virksomhed en virksomhedspraktik i 2-13 uger, her har i mulighed for at se hinanden an. Du vil være forsikret under hele din virksomhedspraktik, og alt papirarbejdet vil vi sørge for. Du vil under din virksomhedspraktik være tilknyttet din Ungerådgiver fra Unge- og Uddannelsesenheden, som vil følge dig i praktikken og sørge for at alle aftaler vil blive overholdt.
Virksomhedspraktik – praksis
I din virksomhedspraktik vil du modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Du vil i nogle tilfælde kunne modtage tilskud til din transport i forbindelse med din virksomhedspraktik.
Kontakt vores virksomhedskonsulenter
Du kan til enhver tid selv finde en virksomhed og lave aftale om virksomhedspraktik. Du kan også få hjælp til at finde en virksomhedspraktik gennem vores Ungerådgivere, som har et bredt virksomhedsnetværk samt et godt kendskab til åbninger på arbejdsmarkedet.