Har du svært ved at få et Fritidsjob?
For dig der er ung i Glostrup Kommune - og gerne vil i gang med et fritidsjob. Her kan du få hjælp til et fritidsjob i et af de lokale supermarkeder – enten med en god ansøgning, som vi laver sammen - eller måske en jobsamtale med arbejdsgiver med det samme. Ungerådgiverne kender mange af de lokale virksomheder i Glostrup – også virksomheder uden for Glostrup.
Det er et stort ansvar at have et fritidsjob
Du skal kunne være en som arbejdsgiveren kan regne med, møder til tiden, overholde aftaler, og være motiveret og fleksibel i dine mødetider. Derfor er det også godt at få en snak med os om, hvad vil det sige at arbejde i de forskellige virksomheder – og få hjælp til din første samtale.
Ungarbejder med mentor
Du har også mulighed for at søge om ekstra hjælp, hvis du selv har søgt fritidsjob mange gange - uden held. Denne ordning kalder vi ”Ungarbejder med mentor”. Her får du først en oplæringsperiode med løn – og så bliver du fastansat, hvis alt går efter planen. Du skal gå i 9. klasse for at være med i ordningen. Tal med din klasselærer, uddannelsesvejleder eller Varmeværket.

