Måske er du blevet ledig?

Når du bliver ledig, vil du være tilknyttet Unge- og Uddannelsesenheden. Vi har til opgave at guide dig i din søgen efter nyt job eller uddannelse.

Hvis du er blevet ledig, skal du henvende dig i vores reception på rådhuset, som du finder på Rådhusparken 2, 2600 Glostrup. Dette skal ske på din første ledighedsdag. Du skal huske at melde dig ledig på www.jobnet.dk, og derefter ansøge om uddannelses- eller kontanthjælp under 30 år på www.borger.dk.

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon: 4323 6100 i vores telefontid 09:00 – 10:00 alle hverdage. 

Det første møde

Efter din henvendelse i vores reception på rådhuset, vil du blive kontaktet telefonisk af vores Ungerådgivere fra Unge- og Uddannelsesenheden. Ungerådgiveren vil først indkalde dig til et fælles visitationsmøde, og efterfølgende vil du blive indkaldt til en individuel visitationssamtale. Din individuelle visitationssamtale vil blive afholdt senest ugen efter din første henvendelse i vores reception på rådhuset.

Til visitationssamtalen vil vi lave en plan for, hvordan du bedst kommer i gang med uddannelse eller i job.

Din forberedelse

Til dit første møde med din Ungerådgiver skal vi bede dig medbringe en kopi af dit afgangsbevis/eksamensbevis fra folkeskolen og/eller fra anden skole/uddannelse. vi vil også bede dig om at udfylde dit CV på www.jobnet.dk forud for vores samtale, da vi på den måde, bedst kan komme i gang med det samme, når vi mødes til vores første visitationssamtale.

Det vil også være på www.jobnet.dk, under MinPlan, at du kan læse de løbende aftaler du indgår med din Ungerådgiver fra Unge- og Uddannelsesenheden.

Ansøgning om hjælp til forsørgelse

Hvis du har brug for hjælp til at ansøge om uddannelses- eller kontanthjælp, kan vi hjælpe dig med dette. Du har mulighed for at bestille en tid i vores Borgerservice, hvor en medarbejder har mulighed for at hjælpe dig, da vi her har PC'er til rådighed. Du skal huske at medbringe dit NemID og eventuelt anden relevant dokumentation til din ansøgning om uddannelses- eller kontanthjælp.

Andre unge spørger om...

Du skal søge uddannelseshjælp på borger.dk, hvor du skal logge ind med dit MitID. Du er også velkommen til at møde op og få hjælp i vores åbne rådgivning i vores åbningstid på rådhuset. Husk dit MitID og eventuelle relevante dokumenter  - fx opsigelse, lønsedler, kontoudtog mm.

Søg om uddannelseshjælp