Varmeværket

Som ung kan du bruge Varmeværket til mange forskellige ting…

Varmeværket er det sted i Glostrup, hvor du som ung, kan få støtte, vejledning og hjælp til alt det svære i livet. Hvis du synes, at hverdagen er svær at holde ud, så er Varmeværkets medarbejdere gode at tale med.

Du behøver ikke en henvisning fra nogen. Vi har ikke ventetid og er altid klar til at hjælpe dig, når livet føles problematisk og sort. Du kan tage fat i os på gaden, eller du kan ringe og skrive til os. Vi vender tilbage til dig hurtigt - og næsten altid samme dag, hvis du lægger en besked eller sender en mail.

Vi har ikke nogen øvre eller nedre aldersgrænse for, hvornår du kan henvende dig til Varmeværket.

Vi har ikke nogle faste løsninger - vi lytter til, hvad du siger, når du fortæller os, hvad der er svært for dig. Så finder vi i fællesskab ud af, hvordan vi kan prøve at ændre det. Også selvom det måske ser håbløst ud lige nu. Vi er fire ansatte på Varmeværket, som alle er pædagoger samt en administrativ medarbejder.

Du kan altid kontakte os på gaden - og ellers er du også velkommen til at ringe eller skrive til os - se kontaktinformationer nedenfor.

Varmeværket