Facaden af ungdomsboligerne på Bryggergårdsvej

Er du 18-24 år gammel, under uddannelse og mangler et sted at bo?

Unge- og Uddannelsesenheden kan vejlede dig om ungdomsboligerne i Glostrup Kommune. Vi har åbent for ungdomsboligrådgivning hver onsdag i tidsrummet 9.30 til 14.00. Her vil vores boligsociale medarbejder sidde klar til at rådgive dig.

 

Du kan bl.a. få råd og vejledning til;

  • Hvordan du søger en ungdomsbolig i Glostrup Kommune
  • Hvordan du bliver du skrevet op på venteliste
  • Om du skal du være skrevet op i Glostrup Boligselskab
  • Lejeregler
  • Om du må bo med dyr
  • Hvordan du bliver skrevet op i de forskellige boligselskaber
  • Hvad sker der, hvis du dropper ud af uddannelsen
  • Om der må bo to personer i en 1-værelses ungdomsbolig
  • Hvad prisen er på en ungdomsbolig i Glostrup Kommune

 

Lidt om ungdomsboligerne i Glostrup

Der er i alt 69 ungdomsboliger i Glostrup Kommune fordelt på to områder. Der er ungdomsboliger at finde på Bryggergårdsvej samt i Hvissinge. Glostrup Boligselskab ejer ungdomsboligerne i Glostrup, men det er vores boligsociale medarbejder i Unge- og Uddannelsesenheden, som skriver dig på venteliste, hvis du ønsker det.

Du kan via mail få tilsendt ansøgningsskemaet til ungdomsboligerne, skrive til ungdomsboliger@glostrup.dk, eller du kan komme forbi i Unge- og Uddannelsesenhedens åbningstid og få udleveret det af personalet i vores modtagelse.

Der er ansat en boligsocialmedarbejder, der har kontor ved ungdomsboligerne på Bryggergårdsvej. Den boligsociale medarbejder giver rådgivning og vejledning, til dem der bor i ungdomsboligerne fx i forhold til økonomi, uddannelse og boligforhold.  Den boligsociale medarbejder står også for ansøgninger, venteliste samt anvisning af boligerne.

Kom forbi Unge- og Uddannelsesenheden, hvis du ønsker at vide mere om vores ungdomsboliger!

Mød Glostrup Ungdomsboliger på Facebook
Mød Glostrup Boligselskab på Facebook
Glostrup Boligselskab

 

Hvem kan bo i ungdomsbolig?

For at komme i betragtning til en ungdomsbolig, skal du:

  • være 18-24 år gammel
  • være i gang med uddannelse og kunne dokumentere det
  • have en realistisk uddannelsesplan og starte i studie inden for nærmeste fremtid

Sådan søger du

Selve ansøgningen og anvisningen af ungdomsboligerne sker gennem Glostrup Kommunes boligsocialmedarbejder i ungdomsboligerne.

Hvis du lever du op til kriterierne og gerne vil søge om at blive skrevet op til en ungdomsbolig, skal du:

  • melde dig ind i Glostrup Boligselskab
  • kontakte den boligsociale medarbejder, hvor I afklarer dit boligønske, starttidspunkt og aktuel ventetid. Det er muligt at komme til en samtale med den boligsociale medarbejder, hvis du oplever særlige forhold.

Ventetiden er cirka 12-24 måneder.

Du kan via mail få tilsendt ansøgningsskemaet til ungdomsboligerne, eller du kan komme forbi i Unge- og Uddannelsesenhedens åbningstider og få udleveret det af personalet i vores Åbne Rådgivning.

Mens du bor i ungdomsbolig

  • Du kan bo i ungdomsbolig så længe, du er under uddannelse.
  • Boligselskabet kontakter dig minimum 1 gang om året og beder om dokumentation for, at du fortsat er under uddannelse.
  • Når du er færdig med din uddannelse eller afbryder den og ikke går i gang med anden uddannelse, skal du fraflytte din bolig inden for tre måneder.
  • Du skal meddele eventuelle ændringer i dit uddannelsesforløb til den boligsociale medarbejder.
  • Hvis du bor i en 1-værelses ungdomsbolig, må du ikke bo mere end 1 person i boligen.
  • Hvis du bor i en 2-værelses ungdomsbolig, skal I bo 2 - I må dog ikke bo flere end 2.
  • Hvis du bliver gravid, skal du fraflytte din ungdomsbolig.
  • Du må godt holde et husdyr, hvis du registrerer det hos boligselskabet.
  • Du skal overholde den udleverede husorden.
  • Overholder du ikke den udleverede husorden og de ovenstående regler, kan det betyde, at dit lejemål opsiges

Kontakt den boligsociale medarbejder

Stephanie Henriksen
Boligsocial medarbejder
Tlf. 21 12 05 48
stephanie.henriksen@glostrup.dk

Mail (ikke sikker): ungdomsboliger@glostrup.dk 

Huslejepriser 2020

Du finder oversigten over huslejepriserne i de forskellige ungdomsboliger her.